KAPITEL III

Fastlåst ortogonal omfordelingsoperator

Alle kapitler

Operatorens konceptuelle ophav, bekræftet af forfatteren, er dokumenteret i CONCEPTUAL_ORIGIN.md. Dette ophav forklarer udløseren i blandet virkelighed og den topologiske inspiration fra Einstein-Rosen; det er ikke en udledning af denne operator og er ikke empirisk evidens for ny fysik.

Generel form

For et valgt objekt X (halotæthed, overfladetæthed, konvergens eller en afledt masseprofil):

O⊥[X]=f⊥(Kd[X]−X),\mathcal O_\perp[X] = f_\perp\big(\mathcal K_d[X]-X\big),
Xaug=X+O⊥[X]=(1−f⊥)X+f⊥Kd[X].X_{\rm aug}=X+\mathcal O_\perp[X]=(1-f_\perp)X+f_\perp\mathcal K_d[X].

Baseline genskabes eksakt ved f_perp = 0; en grænse med identitetskerne giver også baseline tilbage. I kontinuummet over et uendeligt domæne bevarer en normaliseret kerne den integrerede kilde:

∫O⊥[X] dV=0.\int \mathcal O_\perp[X] \, dV = 0.

Endelige gitre lækker ved deres grænser. Hvert gemt 3D-resultat rapporterer denne lækage frem for at behandle det endelige gitter som et uendeligt domæne.

SPARC-sporet for rotationskurver bruger samme 3D-kerneafstamning, men ikke de ældre faste konstanter f = 0.30, d = 16 kpc. Det fastlåser en adapter skaleret efter galaksen og udvalgt på udviklingsdata:

f=1.0,dg=0.125Rdisk,g.f=1.0,\qquad d_g=0.125R_{{\rm disk},g}.

Ved f=1.0 erstattes den valgte haloprofil fuldstændigt af sin udglattede modpart. Dette er endepunktet i den samme erklærede operatorfamilie, men det er ikke den tidligere delvise f=0.30-blanding. Udviklingsstrategien for X-COP valgte også dette endepunkt med d=0.01R500.

Dens foldning på et endeligt gitter renormaliseres deterministisk til den uændrede halomasse, mens lækagen før renormalisering fortsat rapporteres og underlægges acceptkriterier.

3D Plummer-kerne

Den ægte tredimensionelle Plummer-tæthedskerne, der bruges i 3D-sporene, er

Kd(r)=34πd3(1+r2d2)−5/2.K_d(r)=\frac{3}{4\pi d^3}\left(1+\frac{r^2}{d^2}\right)^{-5/2}.

Dens halvmasse-radius er

r1/2=d22/3−1.r_{1/2}=\frac{d}{\sqrt{2^{2/3}-1}}.

Gaussiske og sfæriske top-hat-kontrolmodeller matches til denne samme 3D-halvmasseradius før evaluering.

2D-kerne til HFF-kort

HFF-sporet for kortoverførsel anvendte en normaliseret radial kerne proportional med

Pd(R)∝(1+R2d2)−3/2.P_d(R)\propto\left(1+\frac{R^2}{d^2}\right)^{-3/2}.

Den betegnes Plummer-lignende 2D i dette kodearkiv. Den er ikke den bogstavelige projektion af den 3D-tæthedskerne med eksponenten -5/2 (hvis ideelle projicerede eksponent er anderledes), så 2D- og 3D-sporene præsenteres ikke som én identisk fysisk kerne.

På et uendeligt todimensionalt domæne har denne -3/2-kerne

R1/2=3 d.R_{1/2}=\sqrt{3}\,d.

Konstruktionen af HFF-kontrollerne forudsætter ikke denne kontinuumværdi efter diskretisering. Den måler den Plummer-lignende kernes diskrete halvmasseradius på det faktiske pixelgitter og den endelige støtte og matcher derefter Gauss- og top-hat-kontrollerne til denne målte værdi før evalueringen.

Fortolkning

Operatoren er en omfordelings-/lavpaskorrektion. Forsøgene tester, om denne korrektion reducerer et fastlåst residual. De matchede kontroller afgør, om effekten er Plummer-specifik eller generisk. De nuværende kontroller understøtter den generiske fortolkning.